Aarhus Letbane efter snekaos: Det kan aldrig være helt perfekt

 

Det var en fejl ved varmen i et sporskifte, der gjorde, at Letbanen i Aarhus kørte med store forsinkelser onsdag morgen i sidste uge. En defekt sikring viste nemlig fejlagtigt Letbanens ansatte, at der blev sendt varme ud i skinnerne. Aarhus Letbane beklager fejlen og siger, at de vil lære af den uheldige situation.

Af Emil Rosborg

De morgentrætte århusianere måtte onsdag i sidste uge fryse lidt længere end forventet, da Letbanen i morgentimerne kørte med store forsinkelser som resultat af snevejret. Nogle steder var den ekstra ventetid helt oppe på tyve minutter, og det skyldes angiveligt en løgnagtig sikring i et sporskifte, det fortæller talsmand for Aarhus Letbane, Jens Velling:

Vi har normalt varme i skinnerne, men den pågældende dag er der en sikring, der gør, at det ser ud som om, at der bliver ført varme ud i skinnerne, selvom der ikke gør. Det er en teknisk fejl, men det er også et udtryk for, at det er en ny bane og et helt nyt system, vi skal lære at være skarpe på.”

Rådmand ikke bekymret

Selvom forsinkelserne kommer oveni en svær fødsel for Letbanen, mener Næstformand i Teknisk Udvalg og medlem af Letbanerådet, Ango Winther, ikke at århusianerne skal være bange for, at Letbanen ikke kører som planlagt i fremtiden: 

Jeg tror ikke, at det her kommer til at ske igen. Det er selvfølgelig ikke godt nok, at vores spor fryser til, men jeg håber da på, at det bliver en trend på forskellige virksomheder, at det går fra mund til øre, at Letbanen er til at stole på – også på de dårlige dage.”

Her kan du høre Ango Winther udtale sig om Letbanens sne-problemer:

Fejl bliver læring

Jens Velling erkender da også, at sådanne fejl ikke må ske, men forsikrer stadig om, at man konstant logger fejl og arbejder på at blive bedre – på trods af at Letbanen kan fremvise en rettidighed på over 99 procent i de første måneder af dens levetid:

Det er jo læring, vi tager med på det her nye system, og når det så har kørt et år eller to, så bliver det også nemmere at imødegå sådan nogle fejl. Vi kan selvfølgelig ikke udstede nogen garantier om at det ikke sker igen, men det handler om at minimere det.”

SFO priser i kommunerne pr. år

Flere danskere går til lægen med kønssygdomme

Markant flere danskere går i dag til lægen på grund af kønssygdomme end tilfældet var for ti år siden. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der har været en stigning af ambulante behandler for hud- og kønssygdomme på næsten 50% fra 2006 og ti år frem.

Foto: Scanpix//Ritzau

Af Emil Rosborg

Der har været en stor stigning på danskere, der går til lægen for at blive behandlet for hud- og kønssygdomme, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 214.704 danskere tog turen i 2006, mens 321851 gjorde det ti år efter. Men selvom statistikken også omhandler hudsygdomme, bærer danskernes seksuelle udskejelser en stor del af skylden. Det udtaler Uffe Koppelhus, der er afdelingslæge for kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital:

Vi kan se, at der over de seneste år har været en markant stigning i især gonorré og syfilis og en mere beskeden stigning i klamydia. Vi ved, at flere har ubeskyttet sex end tidligere, og vi har også en fornemmelse af, at folk har flere seksuelle partnere end tidligere.”

Kan give varige mén

Selvom dagene hvor kønssygdomme som HIV og AIDS kunne have fatale konsekvenser er så godt som talte, og behandlingen mod diverse kønssygdomme er blevet bedre, bør man alligevel være forsigtig, når man begiver sig ud i nye seksuelle eventyr med en ny partner, forklarer Uffe Koppelhus:

Selvom vi kan behandle langt de fleste kønssygdomme, så er det stadig meget belastende for kroppen at blive inficeret. Derudover kan nogle af infektionerne – blandt andet klamydia og gonorré – give varige komplikationer, for eksempel infertilitet. Hvis en pige får klamydia, og det ikke bliver behandlet i tide, kan hun altså risikere, at hun ikke kan blive gravid.”

Oplysning er løsningen

Når danskerne glemmer kondomet, er det til dels et resultat af, at man den seneste årrække har ligget på den lade side i forhold til at oplyse om konsekvenserne ved usikker sex, og det skal der gøres noget ved, hvis den negative udvikling skal bremses. Det fortæller sexolog Vivi Hollænder:

Vi så, at da man i sin tid kørte kampagner mod HIV og AIDS, så hjalp det. Så hvis vi skal løse det her problem, så er det gennem oplysning igen og igen. Oplysningskampagnerne skal derud, hvor folk er – især på skolerne, hvor de unge mennesker færdes.”

Kilde: Danmarks Statistik

 

Forventningsopgave: Emil Rosborg Mogensen

 

Navn og alder:
– Baggrund og personlige interesser/fritid:

Jeg er født den 8. September 1996 i Silkeborg, hvor jeg også boede hele mit liv, inden jeg flyttede til Aarhus i maj 2017. I min fritid går jeg meget op i sport, især håndbold og fodbold, som jeg har henholdsvis spillet og fulgt i mange år. Da jeg var yngre, spillede jeg håndbold på højt niveau i Silkeborg-Voel KFUM, og med hensyn til fodbold er jeg mangeårig fan af Manchester United, som jeg bruger meget af min fritid på at følge. Derudoverbruger jeg også tid på andre ting som f.eks. gaming, musik, øl og selvfølgelig alle mine venner.

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Grundlæggende forventer jeg jo at blive en bedre journalist, og så forventer jeg at lave noget lidt mere omfattende praktisk arbejde med artikler m.v. Derudover glæder jeg mig meget til det politiske fag, da jeg er meget interesseret i både dansk og international politik, og jeg håber på at få bygget endnu mere på min politiske viden.

– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg sørger altid på at holde mig opdateret på, hvad der sker ude i verden og herhjemme, og det har jeg selvfølgelig også gjort nu her, især med tanke på det politiske fag. Ellers har jeg selvfølgelig læst i bøgerne til pensum og ellers bare ladet batterierne op, så jeg er klar til at komme i skole igen og yde mit bedste.

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par- arbejde?

Jeg ser mig selv om en kompetent og meget idérig type, når det kommer til gruppearbejde, og disse kreative idéer håber jeg at kunne bidrage med i gruppearbejdet. Derudover fungerer jeg som regel godt i de sociale sammenhænge, jeg bliver sat i, og det sociale mener jeg også er vigtigt for at en gruppe kan arbejde godt sammen.

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?

Jeg vil ikke som sådan sætte et tal på det, men mine ambitioner er kort sagt gøre mit bedste og blive så dygtig, som mit potentiale berettiger til.

– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Fagligt set mener jeg, at mine færdigheder sprogligt og min store almen viden er mine bedste attributter. Det sproglige er af åbenlyse årsager vigtigt for en journalist, og den almene viden er god at have i for eksempel idéudviklingsfasen, da den bidrager til, at man kan se flere muligheder i de værktøjer, man får stillet til rådighed.

I forhold til mine svageste sider vil jeg mene, at det nogle gange godt kan være et problem, at jeg arbejder bedst med en deadline, der puster mig i nakken. Jeg overholder altid mine deadlines, men i gruppearbejde kan det godt være frustrerende, hvis de er typer, der gerne vil have lavet tingene i god tid.

– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?

Jeg vil især gerne blive bedre til at interviewe og til at få lokket de gyldne citater ud af mine kilder. Det er ikke som sådan, fordi det er en ting, jeg er dårlig til, men interviewet er bare så stor en del af journalistikken, og også én af de ting, jeg synes er sjovest at lave.

– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?

Foruden at læse de lektier, som vi får stillet fra læreren, så vil jeg også være meget opmærksom på det, når jeg gør i praksis. Jeg ved med mig selv, at jeg lærer meget mere ved at prøve noget i praksis, end at sidde og læse om det i en bog – derfor vil jeg også sørge for at få meget mulig læring ud af det, når jeg så sidder i en interviewsituation.

55-årig mand dømt for socialt bedrageri

HERNING: En 55-årig mand fra Brande blev i går dømt for socialt bedrageri for 51.274 kr. mod a-kassen Ase i retten i Herning. Dommen lød på 3 måneders betinget fængsel samt påbud om at betale pengebeløbet tilbage.

Den 55-årige mand træder ind i retslokalet med bøjet nakke iført en rød-ternet skovmandsskjorte og cowboybukser. Han står tiltalt i retten for at ikke at have oplyst a-kassen Ase om, at han tilbage i 2015 var kommet i arbejde og derfor ikke længere skulle have dagpenge. Dermed havde han modtaget 51.274 kr. uretmæssigt fra a-kassen, mener anklageren.

Den 55-årige er den første i vidnestolen, og han forklarer med bævrende stemme, at han erkender sagens faktiske forhold, men påstår samtidig, at han ikke er blevet ordentligt vejledt, og at han derfor troede, at alt var i orden. Han forklarer derudover, at han ikke skriver og læser så godt, og at han derfor havde fået hjælp til a-kassereglerne fra en god veninde. Manden troede således, at veninden havde meldt til a-kassen, at han var kommet i arbejde, da hun mere eller mindre havde hele ansvaret for hans interaktioner med dagpengesystemet. Hun havde fået hans Nem-ID og diverse oplysninger, hun skulle bruge for at indberette til a-kassen. Den 55-årige mand kan efter egen forklaring ikke huske navnet på den gode veninde, selvom han ellers fortæller, at de var tætte og havde været det i mange år.

Anklageren mener dog ikke, at det kunne passe, at den 55-årige mand ikke var blevet vejledt godt nok om reglerne fra a-kassen. Derfor indkalder han er vidne, som til daglig arbejder i Ase, og derfor kan forklare, hvordan almindelig procedure i Ase fungerer. Vidnet forklarer i vidnestolen, at alle, der melder sig ledige hos Ase, bliver kaldt til samtale, når de melder sig ledige. Til dette møde bliver man blandt andet sat ind i regler og forpligtelser i forhold at modtage dagpenge. Anklager og forsvarer er uenige om, hvorvidt den 55-årige mand har været til en sådan samtale, da mødereferatet fra det eventuelle møde ikke findes i bilagene.

Vidnets manglende mødereferat er et vigtigt punkt i forsvarerens afsluttende argument. Forsvareren mener, at den 55-årige mand bør frikendes, da anklageren ikke kan bevise, at det vejledende møde var fundet sted. Derudover mener han, at de personlige forhold, som at manden er blevet diagnostiseret med PTSD og dagligt medicin får for det, samt at han selv havde taget initiativ til at betale pengene tilbage via en afdragsordning, skulle tages til efterretning, når straffen skulle udmåles. Den 55-årige mand har dog i sidste ende ikke haft mulighed for at betale pengene tilbage.

Dommen

Da den ene dommer læser afgørelsen op, har manden svært ved at stå på sine ben, da han ryster voldsomt. Dommeren forklarer, at hun ikke vil tage forklaringen om veninden for gode varer, da hun finder det utroværdigt, at manden ikke kan huske navnet på den tætte veninde, der efter forklaringen skulle være den, der har forårsaget fejlen. Derfor må dommerstanden formode, at der ikke er en sådan veninde, og at han derfor selv har stået for det. Dommeren erklærer så, at manden idømmes 3 måneders betinget fængsel og et påbud om at betale pengebeløbet tilbage.

”Energi som emne har det svært – og det på trods af at det er pisse vigtigt”

Af Emil Rosborg

Journalistikken i Danmark har store problemer med at formidle kompliceret stof om klimaet og vedvarende energi. Journalistikken formidler som regel kun klimastof, når et klimatopmøde er i gang, eller når en nabo er harm over en larmende vindmølle. Formidlingsplatformen for klimaet og den vedvarende energi er mangelfuld, men det er produktionsfirmaet Storywise opsat på at gøre noget ved.

Omgivelserne omkring filmbyen synes ikke just at inspirere til kreativitet. Enorme hvide fabrikker, der er blevet stadigt mere brune, som årene er gået, spyr tåger af hvid røg ud over Aarhus-bugten, hvor de blander sig med de grå skyer. To harer løber forvirrede rundt på parkeringspladsen, som om de leder efter deres naturlige habitat. De har meget langt hjem til naturen.

Træder man ind på kontoret, der tilhører bagmanden bag produktionsfirmaet Storywise, Anton Gammelgaard, er der dog noget mere grønt at spore. De mange lysende computerskærme danner alle billeder omkring det samme tema: Natur.

Natur, klima og vedvarende energi er da også det, Storywise handler om. Storywise og Anton har siden 2007 specialiseret sig i at formidle klima- og energistof gennem film produceret til både offentlige institutioner som Energistyrelsen og Mariagerfjord Kommune og private virksomheder som NRGI og Ree Park. Formidlingen af det komplicerede stof bliver nemlig negligeret i den almene journalistiske dækning i Danmark, eller som Anton Gammelgaard siger:

”Det er kompliceret og langhåret, og det er tit en stor udfordring for det journalistiske produkt.”

Anton forklarer, at mediernes dækning af klimaproblemerne er mangelfuld, fordi klimaets udvikling over lang tid sjældent passer ind i nyhedstrekanten. Derfor kommer dækningen ofte til at beløbe sig til historier om vrede naboer til larmende vindmøller i stedet for at fokusere på det store billede:

”Når der skal formidles og fortælles om den revolution, vi skal gå igennem som samfund, indtil vi engang bliver fossilfri (er journalisterne der ikke, red.). Jeg tror ikke, der er særligt mange, der er klar over, hvad det vil afstedkomme i sin fulde konsekvens. Netop derfor synes jeg at det er vigtigt at nogen specialiserer sig i det her.”

Det er ikke til at være i tvivl om, at historien om klimaets problematikker og mulige løsninger er en historie, der er værd at fortælle. Det ses allerede rundt om i verden, hvordan klimaforandringerne har givet udslag i praksis. Arktis’ poler svinder ind år efter år, det globale vejr bliver mere og mere ekstremt, senest set for få uger siden med de mange orkaner i området omkring det caribiske hav, og gletscherne på Mount Kilimanjaro estimeres at være helt smeltet omkring år 2030.

”Der er ikke så meget at rafle om. Vi skal have fundet en anden løsning at producere energi på, end at brænde fossilt af. Ellers brænder vi simpelthen kloden af.”

Virksomhederne skal være ”first-movers”
Selvom indholdet og budskaberne er så vigtige, som de er, producerer Storywise dog sjældent indhold, hvor målgruppen er dig og mig. Storywises kunder søger at påvirke vigtige forretningsfolk og beslutningstagere i stedet for den almene befolkning. Det er også den rigtige måde at gøre det på, siger Anton:

”Hvis vi skal have en grøn omstilling, så er det industrien og forretningsverdenen, der skal drive det. Det er det, at der er en business-case, som gør det interessant (at den grønne omstilling kan finde sted, red.). Uden virksomhederne til at drive det teknologisk, havde vi ikke haft en kilowatt-pris på havvindmøller, der er faldet med næsten 50% i løbet af få år. Det er den udvikling, der gør, at økonomien i vedvarende energi efterhånden kommer til at udkonkurrere olie og kul de kommende år.”

Solen er brudt frem gennem de tykke skyer og bader den hvide beton i et gulligt skær. En ravn giver et skingert skrig, da den et øjeblik skygger for solstrålerne på sin vej over den blå himmel.

Anslag: 3962

Ti år med dans

Kamilla Waleria Madsen har sagt farvel til en dansekarriere, der spandt sig over et helt årti. Dans var hendes passion, der krævede meget tid og anstrengelse. I sidste ende var det også dét, der satte en stopper for dansen. Nu kigger hun tilbage.

 

 

Kamilla går i dag i skole på Danmarks Medie- og journalisthøjskole, hvor hun læser til journalist.

I ti år har Kamilla Waleria Madsen lagt timevis af øvelse og flid i hendes dans. Hun startede med showdans, men i løbet af årene kom hun både til at stifte bekendtskab med både Hip Hop, Jazzballet og Diskodans. I starten var det dog en helt anden historie. For den lille pige, der måtte opgive sin springgymnastik, var meget skeptisk overfor dansesporten. ”Jeg var frustreret, så min mor foreslog mig, at jeg startede til dans. Så besluttede jeg mig for at prøve det, selvom jeg var lidt skeptisk i starten, fordi jeg syntes at showdans lød forfærdeligt.”

Hurtigt blev Kamilla dog fanget af dansesporten, som for hende endte med at være en vigtig del af hendes liv. I 2. klasse, hvor hun startede, var det dog ikke så meget dansen, der skabte interessen. Det var i lige så høj grad musikken og miljøet; ”det var nok mest sangvalget, der fangede mig – vi dansede f.eks. Timon og Pumbaa-dans og vi dansede MGP-dans, og det var nogle søde mennesker, der var der, og det var en sød lærer, så jeg tror bare, at det var selve miljøet, der fangede mig.” forklarer Kamilla, som i dag har lagt dansen på hylden for at forfølge drømmen om at blive journalist.

Som årene gik, blev sporten til mere end en hobby for Kamilla, det blev en passion. Så i 5. klasse, da muligheden bød sig for at komme til konkurrencer, var Kamilla og hendes kammerater ikke sene til at slå til.

I starten var det dog resultatmæssigt ikke den store succes. Niveauet var for lavt, og det hele var for useriøst. Kamilla og hendes dansehold, som dengang stillede op under forbundet DS, måtte ofte tage til takke med 2. eller 3.sidstepladsen ved de små stævner i Ry eller Løgstør. Det skulle dog en dag ændre sig for Kamilla, da en træner havde set potentialet i hende; ”… på et tidspunkt blev der oprettet et elitehold, hvor min træner så spurgte mig, om ikke jeg ville være med. Vi begyndte så at stille op under DDD, og vi begyndte at få bedre resultater” fortæller hun.

Som årene gik, blev Kamilla en bedre og bedre danser. For at give et billede af hvor højt et niveau hun endte på, forklarer hun, hvordan de niveauinddelte kategorier fungerer i danseverdenen: Der er de her kategorier, der er rekruttering, som er den første kategori, man ender i, så er der talent, konkurrence, star og superstar. Star og superstar er det internationale plan, hvor man også kommer til EM og VM og så videre. Jeg tror, at jeg i min solo-karriere nåede at være et halvt år i konkurrence-kategorien, så lige inden det internationale plan.

Kamilla blev dog aldrig professionel danser. Drømmen om det glamourøse danseliv var der bare aldrig, men overvejelserne kom alligevel en dag, da to gæstetrænere kom fra København. ”Jeg havde det lige lidt tæt inde på et tidspunkt (overvejelsen om at blive professionel, red.). Der var gæstetrænere inde fra forskellige uddannelser og professionelle dansere inde. Der var så to professionelle dansere, der ejede en danseskole i København, som opfordrede til at man kunne gå til audition, hvis vi havde lyst, fordi dem, der var på vores hold, havde nogenlunde samme niveau som dem, der startede derovre. Jeg tænkte så længe over, om jeg skulle gøre dét i mit sabbatår frem for at søge ind på journalisthøjskolen.”

Det blev til begyndelsen til enden for Kamillas dansekarriere. Hun lagde endeligt danseskoene på hylden i 3.g, da kombinationen af et øget tidskrav fra skolen og en træner, der var begyndt at genbruge koreografier, fik Kamilla til at tage den endelige beslutning om at fokusere på at få en uddannelse i stedet. I dag går Kamilla på 1. semester på DMJX, hvor hun læser på journalistuddannelsen, men minderne om 10 år i danseverdenen holder ved.