Datawrapper map of energy consumption in the U.S.

Datawrapper test

Aarhus Letbane efter snekaos: Det kan aldrig være helt perfekt

 

Det var en fejl ved varmen i et sporskifte, der gjorde, at Letbanen i Aarhus kørte med store forsinkelser onsdag morgen i sidste uge. En defekt sikring viste nemlig fejlagtigt Letbanens ansatte, at der blev sendt varme ud i skinnerne. Aarhus Letbane beklager fejlen og siger, at de vil lære af den uheldige situation.

Af Emil Rosborg

De morgentrætte århusianere måtte onsdag i sidste uge fryse lidt længere end forventet, da Letbanen i morgentimerne kørte med store forsinkelser som resultat af snevejret. Nogle steder var den ekstra ventetid helt oppe på tyve minutter, og det skyldes angiveligt en løgnagtig sikring i et sporskifte, det fortæller talsmand for Aarhus Letbane, Jens Velling:

Vi har normalt varme i skinnerne, men den pågældende dag er der en sikring, der gør, at det ser ud som om, at der bliver ført varme ud i skinnerne, selvom der ikke gør. Det er en teknisk fejl, men det er også et udtryk for, at det er en ny bane og et helt nyt system, vi skal lære at være skarpe på.”

Rådmand ikke bekymret

Selvom forsinkelserne kommer oveni en svær fødsel for Letbanen, mener Næstformand i Teknisk Udvalg og medlem af Letbanerådet, Ango Winther, ikke at århusianerne skal være bange for, at Letbanen ikke kører som planlagt i fremtiden: 

Jeg tror ikke, at det her kommer til at ske igen. Det er selvfølgelig ikke godt nok, at vores spor fryser til, men jeg håber da på, at det bliver en trend på forskellige virksomheder, at det går fra mund til øre, at Letbanen er til at stole på – også på de dårlige dage.”

Her kan du høre Ango Winther udtale sig om Letbanens sne-problemer:

Fejl bliver læring

Jens Velling erkender da også, at sådanne fejl ikke må ske, men forsikrer stadig om, at man konstant logger fejl og arbejder på at blive bedre – på trods af at Letbanen kan fremvise en rettidighed på over 99 procent i de første måneder af dens levetid:

Det er jo læring, vi tager med på det her nye system, og når det så har kørt et år eller to, så bliver det også nemmere at imødegå sådan nogle fejl. Vi kan selvfølgelig ikke udstede nogen garantier om at det ikke sker igen, men det handler om at minimere det.”

SFO priser i kommunerne pr. år

Flere danskere går til lægen med kønssygdomme

Markant flere danskere går i dag til lægen på grund af kønssygdomme end tilfældet var for ti år siden. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der har været en stigning af ambulante behandler for hud- og kønssygdomme på næsten 50% fra 2006 og ti år frem.

Foto: Scanpix//Ritzau

Af Emil Rosborg

Der har været en stor stigning på danskere, der går til lægen for at blive behandlet for hud- og kønssygdomme, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 214.704 danskere tog turen i 2006, mens 321851 gjorde det ti år efter. Men selvom statistikken også omhandler hudsygdomme, bærer danskernes seksuelle udskejelser en stor del af skylden. Det udtaler Uffe Koppelhus, der er afdelingslæge for kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital:

Vi kan se, at der over de seneste år har været en markant stigning i især gonorré og syfilis og en mere beskeden stigning i klamydia. Vi ved, at flere har ubeskyttet sex end tidligere, og vi har også en fornemmelse af, at folk har flere seksuelle partnere end tidligere.”

Kan give varige mén

Selvom dagene hvor kønssygdomme som HIV og AIDS kunne have fatale konsekvenser er så godt som talte, og behandlingen mod diverse kønssygdomme er blevet bedre, bør man alligevel være forsigtig, når man begiver sig ud i nye seksuelle eventyr med en ny partner, forklarer Uffe Koppelhus:

Selvom vi kan behandle langt de fleste kønssygdomme, så er det stadig meget belastende for kroppen at blive inficeret. Derudover kan nogle af infektionerne – blandt andet klamydia og gonorré – give varige komplikationer, for eksempel infertilitet. Hvis en pige får klamydia, og det ikke bliver behandlet i tide, kan hun altså risikere, at hun ikke kan blive gravid.”

Oplysning er løsningen

Når danskerne glemmer kondomet, er det til dels et resultat af, at man den seneste årrække har ligget på den lade side i forhold til at oplyse om konsekvenserne ved usikker sex, og det skal der gøres noget ved, hvis den negative udvikling skal bremses. Det fortæller sexolog Vivi Hollænder:

Vi så, at da man i sin tid kørte kampagner mod HIV og AIDS, så hjalp det. Så hvis vi skal løse det her problem, så er det gennem oplysning igen og igen. Oplysningskampagnerne skal derud, hvor folk er – især på skolerne, hvor de unge mennesker færdes.”

Kilde: Danmarks Statistik

 

Forventningsopgave: Emil Rosborg Mogensen

 

Navn og alder:
– Baggrund og personlige interesser/fritid:

Jeg er født den 8. September 1996 i Silkeborg, hvor jeg også boede hele mit liv, inden jeg flyttede til Aarhus i maj 2017. I min fritid går jeg meget op i sport, især håndbold og fodbold, som jeg har henholdsvis spillet og fulgt i mange år. Da jeg var yngre, spillede jeg håndbold på højt niveau i Silkeborg-Voel KFUM, og med hensyn til fodbold er jeg mangeårig fan af Manchester United, som jeg bruger meget af min fritid på at følge. Derudoverbruger jeg også tid på andre ting som f.eks. gaming, musik, øl og selvfølgelig alle mine venner.

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Grundlæggende forventer jeg jo at blive en bedre journalist, og så forventer jeg at lave noget lidt mere omfattende praktisk arbejde med artikler m.v. Derudover glæder jeg mig meget til det politiske fag, da jeg er meget interesseret i både dansk og international politik, og jeg håber på at få bygget endnu mere på min politiske viden.

– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg sørger altid på at holde mig opdateret på, hvad der sker ude i verden og herhjemme, og det har jeg selvfølgelig også gjort nu her, især med tanke på det politiske fag. Ellers har jeg selvfølgelig læst i bøgerne til pensum og ellers bare ladet batterierne op, så jeg er klar til at komme i skole igen og yde mit bedste.

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par- arbejde?

Jeg ser mig selv om en kompetent og meget idérig type, når det kommer til gruppearbejde, og disse kreative idéer håber jeg at kunne bidrage med i gruppearbejdet. Derudover fungerer jeg som regel godt i de sociale sammenhænge, jeg bliver sat i, og det sociale mener jeg også er vigtigt for at en gruppe kan arbejde godt sammen.

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?

Jeg vil ikke som sådan sætte et tal på det, men mine ambitioner er kort sagt gøre mit bedste og blive så dygtig, som mit potentiale berettiger til.

– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Fagligt set mener jeg, at mine færdigheder sprogligt og min store almen viden er mine bedste attributter. Det sproglige er af åbenlyse årsager vigtigt for en journalist, og den almene viden er god at have i for eksempel idéudviklingsfasen, da den bidrager til, at man kan se flere muligheder i de værktøjer, man får stillet til rådighed.

I forhold til mine svageste sider vil jeg mene, at det nogle gange godt kan være et problem, at jeg arbejder bedst med en deadline, der puster mig i nakken. Jeg overholder altid mine deadlines, men i gruppearbejde kan det godt være frustrerende, hvis de er typer, der gerne vil have lavet tingene i god tid.

– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?

Jeg vil især gerne blive bedre til at interviewe og til at få lokket de gyldne citater ud af mine kilder. Det er ikke som sådan, fordi det er en ting, jeg er dårlig til, men interviewet er bare så stor en del af journalistikken, og også én af de ting, jeg synes er sjovest at lave.

– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?

Foruden at læse de lektier, som vi får stillet fra læreren, så vil jeg også være meget opmærksom på det, når jeg gør i praksis. Jeg ved med mig selv, at jeg lærer meget mere ved at prøve noget i praksis, end at sidde og læse om det i en bog – derfor vil jeg også sørge for at få meget mulig læring ud af det, når jeg så sidder i en interviewsituation.

55-årig mand dømt for socialt bedrageri

HERNING: En 55-årig mand fra Brande blev i går dømt for socialt bedrageri for 51.274 kr. mod a-kassen Ase i retten i Herning. Dommen lød på 3 måneders betinget fængsel samt påbud om at betale pengebeløbet tilbage.

Den 55-årige mand træder ind i retslokalet med bøjet nakke iført en rød-ternet skovmandsskjorte og cowboybukser. Han står tiltalt i retten for at ikke at have oplyst a-kassen Ase om, at han tilbage i 2015 var kommet i arbejde og derfor ikke længere skulle have dagpenge. Dermed havde han modtaget 51.274 kr. uretmæssigt fra a-kassen, mener anklageren.

Den 55-årige er den første i vidnestolen, og han forklarer med bævrende stemme, at han erkender sagens faktiske forhold, men påstår samtidig, at han ikke er blevet ordentligt vejledt, og at han derfor troede, at alt var i orden. Han forklarer derudover, at han ikke skriver og læser så godt, og at han derfor havde fået hjælp til a-kassereglerne fra en god veninde. Manden troede således, at veninden havde meldt til a-kassen, at han var kommet i arbejde, da hun mere eller mindre havde hele ansvaret for hans interaktioner med dagpengesystemet. Hun havde fået hans Nem-ID og diverse oplysninger, hun skulle bruge for at indberette til a-kassen. Den 55-årige mand kan efter egen forklaring ikke huske navnet på den gode veninde, selvom han ellers fortæller, at de var tætte og havde været det i mange år.

Anklageren mener dog ikke, at det kunne passe, at den 55-årige mand ikke var blevet vejledt godt nok om reglerne fra a-kassen. Derfor indkalder han er vidne, som til daglig arbejder i Ase, og derfor kan forklare, hvordan almindelig procedure i Ase fungerer. Vidnet forklarer i vidnestolen, at alle, der melder sig ledige hos Ase, bliver kaldt til samtale, når de melder sig ledige. Til dette møde bliver man blandt andet sat ind i regler og forpligtelser i forhold at modtage dagpenge. Anklager og forsvarer er uenige om, hvorvidt den 55-årige mand har været til en sådan samtale, da mødereferatet fra det eventuelle møde ikke findes i bilagene.

Vidnets manglende mødereferat er et vigtigt punkt i forsvarerens afsluttende argument. Forsvareren mener, at den 55-årige mand bør frikendes, da anklageren ikke kan bevise, at det vejledende møde var fundet sted. Derudover mener han, at de personlige forhold, som at manden er blevet diagnostiseret med PTSD og dagligt medicin får for det, samt at han selv havde taget initiativ til at betale pengene tilbage via en afdragsordning, skulle tages til efterretning, når straffen skulle udmåles. Den 55-årige mand har dog i sidste ende ikke haft mulighed for at betale pengene tilbage.

Dommen

Da den ene dommer læser afgørelsen op, har manden svært ved at stå på sine ben, da han ryster voldsomt. Dommeren forklarer, at hun ikke vil tage forklaringen om veninden for gode varer, da hun finder det utroværdigt, at manden ikke kan huske navnet på den tætte veninde, der efter forklaringen skulle være den, der har forårsaget fejlen. Derfor må dommerstanden formode, at der ikke er en sådan veninde, og at han derfor selv har stået for det. Dommeren erklærer så, at manden idømmes 3 måneders betinget fængsel og et påbud om at betale pengebeløbet tilbage.